Salgstalent med entreprenør-gen

KREATIV TÆNKENDE SALGSTALENT MED ENTREPRENØR-GEN TIL PAPALAP I AARHUS

PAPALAP søger netop nu et kreativt og salgstalent til at udvikle og eksekvere vores bæredygtige legetøjskoncept. Vi søger en selvstændig person, men stærk teamspiller med et positivt drive, som vil være med til at definere fremtidens legetøj.

STILLINGEN

Som ansvarlig for vores salg får du en helt central og afgørende rolle i PAPALAP. Du har ansvaret for at nå ud til forbrugeren med vores legetøjskoncept og dermed for virksomhedens samlede salg. Vi er stadig i den meget tidlige fase og mangler på nuværende tidspunkt en person, som ser salg som den altoverskyggende spidskompetence.

Du skal blandt andet:

  • Drive B2C og B2G salg såvel online som i fysiske butikker
  • Udarbejde en salgsstrategi og føre den ud i livet
  • Være med til at udtænke en markedsføringsstrategi, som kan understøtte salget

FORVENTNINGERNE

Vi forventer, at du besidder gode salgsegenskaber, der kan få virksomheden til at vokse ud fra de lagte planer og budgetter. Du kommer med et kæmpe drive, og relevant erfaring inden for branchen.

TJEKLISTEN

  • Du er ekstremt ambitiøs og har et inspirerende personligt drive
  • Du har at salgstalent der siger spar 100
  • Du elsker modstand og udfordringer
  • Du skal være klar på at komme med på et startup-eventyr
  • Du besidder relevant salgserfaring
  • Eksport erfaring er et plus men ikke et krav
  • Det er et kæmpe plus hvis du har et stærkt netværk med mange erhvervsrelationer til nye potentielle samarbejdspartnere og kunder

Du tror på bæredygtighed – ikke blot som buzzword, men som DNA’et i virksomheden.

PRAKTIKKEN

  • 40+ timers fleksibel arbejdsuge
  • Der er stor mulighed for at få tildelt anparter af virksomheden
  • Du bliver provisionslønnet
  • Du vil komme i team med 4 andre partnere og lede et antal dygtige praktikanter
  • Ansættelse: hurtigst muligt
  • Arbejdssted: 8000 Aarhus

OM PAPALAP

PAPALAP er et legetøjskoncept bestående af bæredygtige og kreative byggesæt lavet i fsc-mærket, komposterbart og co2-neutralt kvalitets cellepap til børn i alderen 1-9 år og deres forældre.

Alle byggesæt er arkitektegnet, og designbeskyttet. Ideen bag dem er ret simpel. Lige nu kan man kan vælge i mellem 3 forskellige byggesæt. De kommer i en bestemt form – fx som legehus eller – men man kan bygge og skabe lige det man har lyst til ud af modulerne og den frie fantasi.

Vi tror på at legetøj i det 21 århundrede skal være bæredygtigt, kreativt og stimulerende, og nemt at håndtere – det skal være en del af hele hjemmet – og ikke bare noget der bliver gemt væk inde på et børneværelser og så skal det være nærværende og involverende – også når det kommer til forældrene. Når man er færdig med at lege med Papalap er det eneste afftryk tilbage det mange gode timers leg og sjov.

DET MED SMÅT

Hvis du er klar til at tage et skridt i den rigtige retning for mere bæredygtig og kreativ leg, skal du blot sende os en motiveret ansøgning og beskrive, hvorfor du ønsker at arbejde hos PAPALAP og vedhæfte et CV.

Gør dit hjemmearbejde:

www.papalap.dk

Send ansøgning til:

soren@papalap.dk

Deadline for ansøgninger er primo januar 2022. Vi holder samtaler løbende med planlagt jobopstart primo februar 2022. Har du spørgsmål kan du ringe til Co-founder Søren Bisbo på +45 2889 4031.